Pers historie
- Den der ler sidst, der bedst!
Min indre rejse startede først for alvor, da jeg tog med en ven på en jordomrejse og lærte andre kulturer at kende og lærte vigtigheden af at kommunikere sammen på tværs af kultur, religion og race mm. Mange af de mennesker jeg mødte på min vej, var meget lykkeligere end jeg var, selvom de økonomisk intet havde.
”For at lære dit eget land at kende, skal du rejse udenlands”, er der et ordsprog, der siger. Inden rejsen var jeg blevet uddannet elektriker, men jeg kedede mig på arbejdet. Det at rejse åbnede mine øjne for at se indad i mig selv og spekulere over, hvad lykke var for mig, og hvorfor jeg ikke nød at arbejde som elektriker. Jeg havde trods alt fast job, fast indtægt og en sikkerhed, som mange af dem, jeg havde mødt på min rejse, ikke havde.
Året efter gik jeg på Ålborg Sportshøjskole, hvor jeg deltog i et latterkursus. Efterfølgende blev jeg fast medlem i den lokale latterklub og etablerede senere en latterklub selv. Da jeg startede på en uddannelse som Goodheart lattercoach tog min personlige udvikling for alvor fart.
Siden har jeg arbejdet meget med lattercoaching og åndedrætsterapi, og det var derfor naturligt for mig at fortsætte min personlige udvikling ved at blive Tankefelt Terapeut i Tyrkiet hos Lars Mygind. De næste projekter, jeg har, er Peak States uddannelse og Theta Healing til næste år.
I de senere år har jeg arbejdet meget med mennesker, først som fodboldtræner i en årrække for en flok drenge. Nu deltager jeg i et projekt inden for Ungdommens Røde Kors, der hedder Unge På Flugt. Det handler om gennem teambuilding og rollespil at give unge en smag på, hvad det vil sige at være flygtning.
Taknemligheden er blevet en del af min hverdag, og jeg arbejder meget med at være det. Det gør, at jeg får et større overskud og nemmere kan give til andre.
Jeg har altid lært, at man skal kæmpe for at opnå noget her i livet. Men ved at gå den vej, hvor modstanden og problemerne er mindst, og hvor inspiration og kreativitet mødes, opstår der mirakler. Det har jeg selv oplevet, og jeg bliver ofte forundret over, at det faktisk kan være let at leve. Derfor søger jeg det lette og gode liv, så meget som muligt. Gør du det?
Kan man revne af begejstring?
Henrik Meng
